Oplysninger fra Ramløse

Gadekær, gadejord og andre fællesarealer.

Leif Jacobsen spørger i e-mail af 16. november 2011:

1.       Hvad siger loven, og hvad er retningslinier for brug og vedligeholdelse af Gadekær, Gadejord og fællesjord.

2.       Hvilke gadekær er kommunens og hvilke er ”Byens”

3.       Hvor er der oprettet Gadekærs lav.

Hvad siger loven:              

Ifølge Jyske Lov af 1241 er enhver der ejer jord i en by medejer af eventuel fællesjord og

enhver grundejer indenfor ejerlavet kan rejse sag hvis nogen øver overgreb på fællesjord. I 1683 overgår Jyske Lov til Danske Lov og denne passus glemmes (ændres ikke).

Før de store landboreformer i 1700-tallet var alt jord fælles og blev dyrket i fællesskab af alle byens bønder. I forbindelse med udskiftningen (ca. 1779 – 1790) forblev nogle arealer uudskiftede, bl.a. gadekær og gadejord, der stadig havde nogle fællesfunktion f.eks. branddam og vanding af husdyr.

Ejendomsretten til fællesjord tilkom som udgangspunkt dem, der ejede dyrkningsjorden – hvilket var de ejendomme der var sat i hartkorn og dermed betalte skatter og afgifter. Efter gårdenes overgang til selveje blev ejerskabet til fællesjorden bevaret. Senere blev også husmændene sat i hartkorn og blev derved medejere af fællesjorden.

Det er således ikke de ejendomme der ligger nærmest ved gadekæret der har ejendomsret til jorden, men alle ejendomme med matr.nr.xx Ramløse by.

Dog tilkom ”herlighedsretten” kongen, d.v.s. jagtretten og ret til ejerskifteafgift.

Brug og vedligeholdelse:

I Ramløse blev en gang i 1950erne oprettet en Borgerforening, der bl.a. påtog sig at passe og vedligeholde gadekæret og fodrer byens ænder, det gør de stadigvæk.

Græsslåning af fællearealet omkring gadekæret foretages af kommunen.

I 2007 meddelte kommunen Borgerforeningen, at man agtede at søge adkomst på Ramløse bys gadejord. Borgerforeningen meddelte kommunen, at det var fællesjordens ejere ikke interesseret i, og der stoppede sagen.