31. august 2015
LOKALFORENINGSRÅDET
Referat af møde i Lokalforeningsrådet 31. august 2015 kl. 19.00 på Helsinge Fjernvarmeværk
I mødet deltog:
Mårum-Kagerup Lokalråd, Blistrup Lokalråd, Laugø Bystævne, Annisse Lokalråd, Dronning-mølle Borgerforening, Vejby Lokalråd
Dagsordenen godkendt
Det blev bemærket, at sidste møde var interessant på grund af, at der var deltagelse fra såvel politikere som administrationen.
Referatet blev godkendt.
Strategi for Lokalforeningsrådets arbejde:
at vi kommunikere mere udadrettet i medierne eksempelvis Ugeposten, Gribskov Lokalavis og Frederiksborg Amtsavis.
at vi koordinerer indsatsen, hvis vi er flere lokalområder, som har tilsvarende enkeltsager
at vi forsøger at få nogle successager igennem ved kommunen
at vi beskæftiger os med klima og miljø
Netværk om flygtninge:
Blistrup, Vejby, Esrum, Dronningmølle og Mårum-Kagerup har flygtninge. Frivillighedscentrene ved, hvor flygtningene bor. Hvis der er behov for at kontakte de enkelte lokalråd eller borgerforeningen, tager man kontakt til Leif Jacobsen og får en mailadresse til de enkelte lokalrådsmedlemmer
Netværk om skolebus:
Blistrup Lokalråd vil gerne inviteres til dialogmøder om kollektiv trafik.
Netværk om trafiksikkerhed:
Koordineret indsats om trafiksikkerhed
Netværk om specifikke stier:
Nedlagte stier og blokering af eksisterende stier. Annisse har arbejdet med etablering af en stiforbindelse mellem Annisse og Ramløse.
OBS på Lokalforeningsrådets hjemmeside findes i forvejen forskellige muligheder for at komme med input til forskellige netværk
Stier administreres efter tre forskellige love Naturbeskyttelsesloven (kap. 4), Vejloven og Privatvejsloven.
Spørgsmål om etablering af nedlagt skolesti i Mårum.
Annisse Lokalråd fortalte om deres arbejde med stier. Lokalrådet er af den opfattelse, at vi må sørge for at disse sager tages op i lokalpressen eller få DN til at køre sagerne.
Der blev spurgt om, hvor ofte kommunen vedligeholder stierne. Som udgangspunkt slås stierne to gange om året. Alternativet er frivillig arbejdskraft.
- Trafiksikkerhedsplanen - hvor ofte skal den revideres, kan planens definitioner redefineres
- Status vedr. flygtninge i lokalsamfundet i.h.t info møderne i Blistrup, Græsted og Vejby
- Stier - hvor langt er kommunen kommet med planen for registrering af rekreative stier.
- Har kommunen fået lavet et konkret oplæg til, hvorledes man håndtering stisager.
- Håndhævelse af lodsejeres beskæring af beplantning som hænger ud over vej og fortov.
Annisse Lokalråd fortalte om deres arbejde med regnvandsseparering og om den vejledning, som lokalrådet har skrevet i samarbejde med COWI Consult og Gribvand AS. Der blev også fortalt om Pilgrimsruten, hvor Esrum, Mårum, Annisse, Ramløse og Tisvilde har været stoppunkter.
Laugø Bystævne renser gadekæret med en arbejdslørdag. Laugø Smedie er blev renoveret.
Bøgeskovgård er solgt til Helsinge Realskole, som skal lave børnehave i gården. Det forudses, at der vil blive store trafikale problemer, og Laugø Bystævne følger udviklingen nøje.
Blistrup Lokalråd er organiseret i arbejdet med flygtninge.
Mårum Kagerup vil sammen med Ejlstrup, Nellerød og Nejlinge holde en landsbydag lørdag den 5. september fra kl. 11 til 14, hvor man sælger loppeting, har café og spiller mega-bord-fodboldt. Skattejagt for børnene. Alle er velkomne i Mårum Forsamlingshus.
Vejby Lokalråd har tre projekter, som er finansieret af landsbypuljen. Kløverstien, 'Vejby Kunst' og udsmykning af landbyen med beplantning og byporte.
Dronningmølle Borgerforening faste arrangementer - prøver på at lave et arrangement "Hvad er det værd", hvor man kommer med sine ting, og får dem vurderet. Et foredrag om slottet i Dronningmølle bliver også arrangeret. Lergravsøen, som nu er kommunens, har Borgerforenigen fået lov til at vedligeholde, således at man fra Strandvejen kan se søen. Borgerforeningen har så fået et hjørne, hvor de kan afholde forskellige arrangementer.
Dronningmølle Stationsplads er utrolig misligholdt. Borgerforeningen har fundet en gammel tegning, som er blevet opdateret. Nu har foreningen søgt LAG-midler til renovering af pladsen.
Ny mødedato fastsættes efter dialogmødet med kommunen, som forventes at blive den 16. september
Jette Haugaard (referent)
4. maj 2015
LOKALFORENINGSRÅDET
Beslutningsreferat af møde i Lokalforeningsrådet 4. maj 2015 kl. 19.00 på Helsinge Fjernvarmeværk
Til stede var: Trine Egetved, Birthe Roswald, Ulla Drebøl, Anders Gerner Frost (fra Børneudvalget) og Janne Sørensen (fra Gribskov Kommune) samt Lene Skov, Sara Pedersen, (fra Forældrebestyrelsen i Annisse Børnehus)
Erik Maling, Leif Jacobsen (Vejby lokalråd), Henning Jensen (Annisse Lokalråd), Jana Clausen, Christian Krogh-Rasmussen (Mårum Kagerup Lokalråd), Karsten Milton, Martin Waaben (Esrum Borgerforening), Pernille Lütken (Villingerød Bylaug), Jette Haugaard (ref.)
Dagsorden:
Dagsordenen blev godkendt
Trine Egetved startede debatten med at orientere om baggrunden for beslutningen om, at indstille børnehaverne i Annisse og Græsted til lukning, og beslutningen om at sende forslaget i høring.
Lukningen af børneinstitutionen i Græsted har ikke så vidtrækkende konsekvenser for børnene, som lukningen af institutionen i Annisse. Fra denne institution vil børnene i givet fald blive delt ud på flere forskellige institutioner i kommunen.
Herefter blev der stillet spørgsmål, og politikere svarede på spørgsmål fra Annisse Børnehaves forældre bestyrelse og fra Lokalforeningsrådets mødedeltagere.
Anders Gerner Frost påpegede to ting, som han var ked af. Det ene var, at flytte nogle børn til institutioner i Helsinge, og dermed risikerer at komme til at flytte børnene to gange. Det andet var, at han generelt var ked af at lukke en institution i en lille by.
Gribskov Kommunes børnetal blev drøftet, og politikerne mener, at prognoserne er meget sikre. Der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt man har undersøgt, hvor nemt/svært det er at "skrue og op ned" for en institution, for dermed at undgå lukning. Når først en institution har været lukket, er det nemlig næsten umuligt at få den genåbnet. Kommunens embedsmand på området, Janne Sørensen oplyste, at det ikke har været undersøgt.
Der var en livlig og konstruktiv debat i godt og vel en time. Børneudvalgets politikere roste det fremsendte høringssvar fra Annisse Børnehus og de visioner og forslag til besparelser, som høringssvaret indeholder.
Debatten blev sluttet med, at politikerne gav forældregruppen lov til at komme med supplerende besparelsesforslag til Børneudvalget senest fredag.
Den endelige beslutning, om hvorvidt institutionerne i Græsted og Annisse skal lukkes, træffes på Børneudvalgets møde den 12. maj 2015.
Referatet blev godkendt
Hele Lokalrådet I Mårum-Kagerup er udskiftet, og bestyrelsen har netop konstitueret sig for halvanden måned siden. Der er 7 medlemmer i bestyrelsen og præsten og Forsamlingshuset er tilknyttet lokalrådet.
Lokalforeningsrådet gav udtryk for, at det var godt, at Lokalrådet i Mårum-Kagerup ikke blev nedlagt, og bød Jana Clausen og Christian Krogh-Rasmussen velkommen.
Mårum-Kagerup Lokalråd arbejder p.t. med flygtninge - 7-8 stykker som skal bo i den gamle skole.
Orientering om nedlæggelse af bunkers i Gribskov, som er ejet af Forsvarsministeriet. I løbet af 2015 skal 42 parcelhusstore bunkere placeret i Gribskov fjernes, og områderne reetableres som skov. I alt vil Forsvarets Ejendomsstyrelse over en årrække fjerne alle cirka 140 bunkers i skoven og overdrage en række huse i skoven til Naturstyrelsen.
Orientering vedr. kommunens arbejde med flygtninge. Der arbejdes blandt andet med at orienter lokalsamfundene om flygtningene, inden flygtningene ankommer til landsbyerne.
Vejby arbejder hårdt med kløver stiprojektet, som har fået midler fra landsbypuljen. Der har været afholdt en træf, hvor Vejby borgerne kunne komme med ideer,
Annisse har haft besøg af kommunen og Naturstyrelsen, som har kigget på stier.
Vejby har velvilligt stillet sig til rådighed for at få kr. 50.000 fra landsbypuljen udbetalt til de forskellige lokalråd.
De lokalråd, som gav oplysning om deres kontonumre, har fået tildelt penge.
Leif Jacobsen oplyste, at Lokalforeningsrådets hjemmeside er lukket, fordi der ikke er betalt for den. Betaling for hjemmesiden blev ikke forlods trukket inden udbetaling af midlerne fra landsbypuljen. Det er således hvert enkelt lokalråd, som skal betale til Leif Jacobsen for Lokalforeningsrådets hjemmeside.
Kontaktudvalget sender en meddelelse til alle lokalråd om at betale for to års abonnement for Lokalforeningsrådets hjemmeside, lige så snart Leif Jacobsen har opgjort, hvor meget hvert enkelt Lokalråd skal betale.
Der er forslag om at mødes på Esrum Kloster, hvorfra vi tage halvanden times rundtur med lokalhistorikeren Peter Kalko.
Herefter holdes picnic et eller anden sted i lokalområdet. Hvis vejret er dårligt, afholdes picnic indendørs.
Valg af medlemmer til kontaktudvalg herefter etableres rådet med formand
Inden valget blev det foreslået, at møderne med Gribskov Kommunen i 'Dialogforum for Lokalsamfund', for fremtiden afholdes samtidig med Lokalforeningsrådets møder på Helsinge Fjernvarmeværk. Repræsentanterne fra lokalrådene, borgerforeningerne og bylaugene vil være til stede, og således bliver kontakten mellem lokalsamfundene og kommunens politikere og embedsmænd meget mere levende. Vi undgår også efterfølgende at skulle referere fra møderne.
Formanden for Kontaktudvalget forhører sig om muligheden herfor hos vores kontaktperson på kommunen.
Kontaktudvalget blev genvalgt med akklamation og konstituerede sig efterfølgende med Jette Haugaard som formand.
Vejby har haft træf om stier. Til lokalrådets generalforsamling havde lokalrådet inviteret Peter Plant, som er formand for bestyrelsen i LAK (lokale aktions komite).
Vejby lokalråd har fået en række frivillige hjælpere til at uddele bladet "Vejby Nyt". Det har ikke være noget problem at skaffe frivillige til dette arbejde.
I Vejby har man forslået at ombygge den tidligere børnehave til tre flygtningefamilier. selvom der ombygges til familier, kan man forvente, at boligerne indledningsvis bliver beboet af enlige mænd, som søger om familiesammenføring.
Annisse fortalte om arbejdet med klimatilpasning og arbejdet sammen med Gribvand A/S. Annisse Lokalråd har udarbejdet en vejledning, som skal kunne benyttes af alle grundejerforeninger, som ønsker at arbejde med regnvands separering.
Esrum har gang i mange små projekter, herunder omlægning af 'to minus en vejen' til Tingbakkeskolen (Gribskolen). Der har været møde herom med kommunen. Esrum Borgerforening vil gerne af med vejen og forsøger nu at bevise, at vejen er ulovlig.
Der kommer en afgørelse om vejen medio maj.
Naturlegepladsen har betalt for arkæologiske undersøgelser, men alligevel har Gribskovs kommunes embedsmænd fundet forskellige hindringer, med det resultat at legepladsen endnu ikke kan åbne. Placering er planlagt til syd for Møllegården.
Interaktion med de syriske flygtning har Borgerforeningen også arbejdet med. I Villa Rosa, som ligger på hovedgaden i Esrum, bor 7 enlige mænd og 4 enlige mænd bor i en lærebolig ved skolen. Borgerforeningen har holdt en syrisk aften, hvor flygtningene har serveret typiske syriske retter. Det var rigtig hyggeligt, og planen er, at nu skal Esrum Borgerforening holde en aften, hvor der serveres typisk dansk mad til de syriske flygtninge. Esrums flygtninge er enlige mænd, som venter på familiesammenføring. Blistrup og Vejby har også modtaget flygtninge fra Syrien.
Villingerød har bedt kommunen om at give info på hjemmesiden om, hvilke privatejede bygninger, der kan lejes ud til beboelse, således at ejerne kan vurdere, om en konkret bygning vil egne sig til flygtninge.
Villingerød har haft generalforsamling, og vil holde pinsecykeltur samt Sankt Hans aftens arrangement i Rusland.
Højspændingsledninger, som DONG skal have lagt i jorden, skal nu placeres et andet sted end oprindeligt projekteret, hvilket ikke er problemløst.
Ruslandsfredningens stier - der er ikke sket noget, det er fortsat således, at en enkelt lodsejer har lukket en sti af.
Vi skal huske, at erindre politikerne om, at gøre noget ved sagen.
Formand for Kontaktudvalget, Jette Haugaard orienterede afslutningsvist om et møde, som i dag har været afholdt på Gribskov kommune. På mødet forsøgte kommunen at finde ud af, hvor mange tomme lokaler, der er behov for til at modtage møbler, tøj og andet som indsamles til flygtninge.
Kommunen har brug for en list med navne på formændene for de enkelte lokalråd, borgerforeninger og bylaug, således at det er muligt at finde frem til disse foreninger.
Vil I senest den 10. maj give Jette Haugaard besked, dersom I ikke ønsker at stå på listen, som afleveres til kommunen.
Næste mødedato mandag den 31. august 2015
Vi ses til Lokalforeningsrådets årlige udflugt i Esrum,
lørdag den 15. august kl. 11.00 på Esrum Kloster.
HUSK, at medbring madpakke og godt humør
31. oktober 2014
LOKALFORENINGSRÅDET
Der indkaldes herved til møde i Lokalforeningsrådet tirsdag den 4. november 2014 kl. 19 på Helsinge Fjernvarmeværk
Dagsorden for mødet
På vegne af Kontaktudvalget
Jette Haugaard
27. august 2014
LOKALFORENINGSRÅDET
Beslutningsreferat fra mødet i lokalforeningsrådet tirsdag d. 26. august 2014
Til stede:
Britta Køster – Tisvilde lokalråd, Gitte Jensen – Blistrup lokalråd, Erik Malling- Vejby lokalråd, Henning Jensen Annisse lokalråd, Leif Jakobsen Vejby Lokalråd, Jette Haugaard – Annisse Lokalråd, Villy Nielsen (ordstyrer) - Ramløse lokalråd, John B. Andersen- Ramløse lokalråd, Eigil Pagter Møller – Laugø Bystævne, Jacob Vagner Madsen (referent) - Græsted Borgerforening
Afbud: Villingerød Bylaug, Mårum-Kagerup Lokalråd og Valby Lokalråd
Gæster: Ebbe Torpegaard og Bjarne Christiansen
Referat jf. dagsorden
1. Dagsorden blev godkendt uden kommentarer.
2. Referat af mødet 29. april 2014 blev godkendt uden kommentarer
3. LAG – Bjarne Christensen berettede om erfaringer med LAG på Bornholm og kom med forslag til, hvordan man kunne gribe dette an i Gribskov.
A. Forsøgskøkken: Bjarne fortalte om intensionerne bag forsøgskøkkenet, hvor lokale havde mulighed for, at få ”produceret” tilberedt mad, som de havde ideer til ville kunne sælges som lokale specialiteter.
B. Iværksætter værksted: Et sted hvor lokale iværksættere kunne få gode råd, støtte og know how i opstarten af nye virksomheder.
C. Ideer til Gribskov kunne være: Naturen i form af projekter i relation til nationalparken i nordsjælland, Kagerup savværk som samlepunkt for forskellige træhåndværk, kunsthåndværk af forskellig karakter eller inddragelse af den omkringliggende natur i fødevarer f.eks. fisk, tang m.m.
D. Derudover en diskussion om f.eks. mindre varmeforsyningsenheder som forsøg i en energirigtig praksis.
E. Gode råd fra Bjarne var at satse på få indsatsområder, som til gengæld skulle gennemføres detaljeret.
Overordnet set, så kunne en del af pengene bruges til konsulenter, for at hjælpe allerede gode ideer nærme på, at kunne realiseres i praksis.
Den økonomiske ramme har tidligere væres i størrelsesorden 108 millioner på landsplan, hvilket også er afsat nu h.h.v. 14 millioner i 2014 og 94 millioner i 2015.
Heraf, kan Halsnæs og Gribskov tilsammen sikkert komme i betragtning til 2,9 millioner om året over 4 år. Alle lokalrådets medlemmer opfordres derfor til, at de deltager på LAG inspirationsturen d. 10. september. Husk at melde jer til.
4. Behandlingen af Lokalforeningssrådets ansøgning om midler fra landsbypuljen status: Plan og miljøudvalget har indstillet til økonomiudvalget, at de afsætter 50.000 kr. til deling mellem kommunens landsbyer. Dvs. lokalforeningsrådets medlemmer med undtagelse af 2 foreninger herunder Græsted Borgerforening, da byen ikke har status som landsby. Der er fortsat ikke en løsning på bankkonto problematikken, men måske Blistrup, Tisvilde eller Græsted kan hjælpe, idet de allerede har etableret konti.
5. Stier:
Status er, at kommunen er påbegyndt arbejdet med, at få indtegnet samtlige stier i kommunen – der påpeges i den sammenhæng, at kommunens digitale kort er stort set ubrugeligt, idet det er langsomt og tungt at bruge.
Vejby har besluttet, at de vil arbejde med stier på en meget konkret måde dvs. en sti af gangen, samt se på om stierne kan have mere end et formål af gangen f.eks. at en skolesti også afmærkes som motionssti.
Annisse er i gang med selv at etablere et "Spor i Landskabet" som administreres af Landbrug Fødevarer (LF), som også har støtte projektet økonomisk. Herudover er ansøgt om midler hos Nordeas lokalfond til skiltning og informationsmateriale. Sidstnævnte ansøgning behandles den 3. september 2014.
Tisvilde har mange stier og diskuterer mere om, hvilke stier der for alvor er vigtige og hvilke der godt kunne undlades.
Det aftales, at vi muligvis til næste møde kunne afsætte en lille ”stigruppe” under lokalforeningsrådet.
6. Annisse fortalte lidt om projektet "For enden af vejen" som er et gratis energitjek af udvalgte huse i Annisse d. 20. september, (se nedenstående link til kommunens hjemmeside) http://www.gribskov.dk/gribskov/web.nsf/Vindue?readForm&db=C1257258002FD751&iD=EBB3908443701B77C1257D40002FAE71. Annisse Lokalråd afholder endvidere et Borgermøde den 15. september. På mødet vil der blive orienteret om ideer til udnyttelse af grundvandsvarme til opvarmning af huse i Annisse. Dette kan have interesse for flere af de små lokalsamfund der ligger uden for den kollektive forsyning. Arrangementet den 20. september vil blive annonceret i Ugeposten og alle er velkomne. (se vedhæftede artikel).
7. Skolereformen: Annisse lokalråd er blevet inviteret med i Bjørnhøjskolens skolebestyrelse, Ebbe Torpegaard medl. af bestyrelsen i Annisse Lokalråd, fortalte om hans forventninger til lokalrådets nye rolle i skolebestyrelsen.
Diskussionen bredte sig lidt over i, hvilke interessenter det kan være god at have med i forhold til lokalråd og foreninger.
Bl.a. vigtigheden af, at skolerne også blander sig i debatter om nye busruter m.m.
8. Blistrup Lokalråd hørte fra de øvrige lokalråd om deres erfaringer, herunder blev der orienteret om, hvilke faste repræsentanter for forskellige foreninger o.l. der sidder i Lokalrådene. Vejby Lokalråd fortalte blandt andet, at de har en fast repræsentant for grundejerforeningerne.
A Lav en liste over mulige interessenter
- Kirken
- Erhvervsliv
- Foreninger og klubber
- Skoler og institutioner
B Hold gang i ildsjæle og påtag Jer ikke andres ideer.
- Der er vigtigt, at et lokalråd understøtte gode ideer fra borgeren og hjælper til med at disse kan realiseres
- Det er ligeledes vigtigt, at lokalrådet ikke påtager sig, at ville arbejde med alle andres gode ideer, men at inddrage de personer der er fremkommet med ideerne og lade dem arbejde videre med dem
- Det er vigtigt, at ildsjæle for lov at arbejde med det, de brænder for, hvorfor lokalforeningsråd helst ikke skal sætte alt for faste rammer for, hvordan man kan arbejde med de gode ideer.
- Tag ligeledes et par indledende diskussioner om, hvad foreningen støtter op om, og hvad den ikke støtter op om. F.eks. opbakning til det lokale loppemarked, men ikke til udsalg i Brugsen.
9. Det årlige dialogmøde den 18. september 2014
Da Morten Jørgensen p.t. ikke er aktiv i lokalpolitik, er mødet udsat og vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvem der skal overtage. Vi holder fast i, at Morten har lovet os stegt flæsk, sidst han var på besøg. Det er vigtigt, at vi påpeger hver gang, at vi forventer konkrete resultater af møderne – Næste gang en status på Julehøjstien og Ruslands fredningen.
Alle rådene skal vende tilbage til baglandet og komme med input til dialogmødet senest den 4. september 2014
10. Eventuelt: Vi tog en runde mellem rådene. Af konkrete aftaler er, at vi alle skal overveje, hvem der kunne indgå i trafikgruppen, idet Leif ønsker at stoppe næste gange efter lang tro tjeneste.
Næste møde i Lokalforeningsrådet bliver afholdt:
tirsdag den 4. november kl. 19.00 på Helsinge Fjernvarmeværk
30. april 2014
LOKALFORENINGSRÅDET
Beslutningsreferat for møde i Lokalforeningsrådet mandag den 29. april 2014 kl. 19
Til stede var repræsentanter for:
Græsted Borgerforening, Annisse Lokalråd, Ramløse Lokalråd, Tisvilde Lokalråd, Valby Bylaug, Mårum-Kagerup Lokalråd, Vejby Lokalråd, Blistrup Aktivitetsgruppe
Der var afbud fra: Esrum Borgerforening og Villingerød Bylaug.
ad 1). Godkendelse af dagsorden
- Dagsorden godkendt
ad 2) Godkendelse af referat af mødet 3. februar 2014
- Referatet blev godkendt.
ad 3) Referat af møde i Dialogforum for Lokalsamfund
- Kontaktudvalget gennemgik referatet fra sidste møde i Dialogforum for Lokalsamfund og svarede på spørgsmål. http://www.gribskov.dk/Gribskov/web.nsf/Vindue?ReadForm&db=C1257C05003D5A78&iD=D3D762E14F2689B9C1257C59004E4A1D
ad 4) Oplæg fra Børneudvalgets formand, Trine Egetved, som vil forklare, hvad kommunen vil med de 8 børnebyer. Trine Egetved vil også fortælle om lokalsamfundenes mulighed for at udvikle en lokalt tilpasset skole, hvor også lokalrådene bliver inddraget.
- Efter oplægget var der spørgsmål og debat. Konklusionen på debatten syntes at være, at der er behov for at viske tavlen og påbegynde en tillidsopbygning og ægte dialog samt nytænke måde at arbejde på. Der vil komme en bred dialog til efteråret, hvor man vil gå ud fra en snak om, at der er for mange skole i forhold til antallet af børn.
ad 5) Oplæg (ca. 10 minutter) fra Plan- og Miljøudvalgets formand, Morten Jørgensen, som vil fortælle om den fremtidige udmøntning af grundlaget for Dialogforummet for Lokalsamfund, som er strategien for lokaldemokrati og inddragelse.
- Hovedbudskabet i Morten Jørgensen oplæg var, at man skal undgå at flytte livsnerven fra de små bysamfund ind til de store byer. Konklusionen på debatten syntes at være, at vi skal skabe liv i de små byer og tilbage til den simple dialog.
Lokalforeningsrådet opfordrede Morten Jørgensen til at arbejde for, at Lokalforeningsrådet får en plads i bestyrelsen for den kommen Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
ad 6) Debat med udvalgsformændene på baggrund af deres oplæg
Debatten blev taget under de enkelte punkter.
ad 7) Valg af medlemmer til kontaktudvalg herefter etableres rådet med formand
Henning Jensen, Annisse Lokalråd gik ud af kontaktudvalget, og i stedet kom Jakob Madsen, Græsted Borgerforening ind.
Kontaktudvalget består herefter af:
Jette Haugaard - Annisse Lokalråd (formand), Leif Jakobsen - Vejby Lokalråd, Pernille Lütken - Villingerød Bylaug og Jakob Vagner Madsen - Græsted Borgerforening.
ad 8) Eventuelt - herunder orientering fra de forskellige lokalråd, borgerforeninger etc.
- Der blev orienteret fra de forskellige foreninger
Næste møder:
16. august kl. 10.00 udflugt til Græsted (regner vi med) - orientering følger
26. august kl. 19.00 møde i Lokalforeningsrådet (på Helsinge Fjernvarmeværk)
Jette Haugaard
referent
LOKALFORENINGSRÅDET
Referat af møde i Lokalforeningsrådet mandag den 3. februar 2014 kl. 19 på Helsinge Fjernvarmeværk (ref. Martin Vaaben)
Deltagere: Leif Jakobsen og Erik Malling - Vejby Lokalråd, Eigil Pagter Møller - Laugø Bystævne, Lene G. Zeigler og Martin R Vaaben - Esrum Borgerforening, Jette Haugaard - Annisse Lokalråd
(Leif venligst indsæt link’et)
Ingen yderligere kommentarer til Kommuneplan 2013 – 25 fremført på mødet.
Annisse Energilandsby har afholdt "hilse-på-møde" med Morten U. Jørgensen (G) som rep. for PLAN OG MILJØUDVALGET og orienteret den nye udvalgsformand om, hvad der forgår i energilandsbyens regi.
Morten har opfordret til en møderække med ca. 2 måneders interval med begge energilandsbyer, Esrum og Annisse og evt. Søborg.
Der kom to forslag til kriterier for fordeling af landsbypuljen, et fra Valby og et fra Vejby. Forslaget fra Vejby at om FOKUS modellen bør bruges til at vurdere projekter, som kan modtage hjælp fra puljen, er indarbejdet direkte i den endelige vedtagelse af landsbypuljen.
Der var enighed om at fremsætte følgende dagsordenspunkter til mødet den 18. februar:
Nyt fra Villingerød Bylaug vedr. høring af en stiplan for Rusland-fredningen?
Orienteret om stiplan for Rusland-fredningen (Link ?)
Både Vejby og Esrum afholdt lokale Visionsmøder i 2013, resultaterne herfra er foreløbigt, at der er dannet selvstyrende arbejdsgrupper mhb.
Oprettelse af natur-legepladser (både Vejby & Esrum), div. forbedring af nærmiljø, samt at sætte Esrum på europakortet over pilgrimsruter. Yderligere har Esum fremsendt 5 pkt. forslag til GK vedr. energi – men afventer stadigvæk besøg fra relevante GK fagudvalg.
Næste møde: tirsdag 29. april 2014 kl. 19.00 på Helsinge Fjernvarmeværk
4. december 2013
LOKALFORENINGSRÅDET
Referat af møde i Lokalforeningsrådet torsdag den 28. november 2013 kl. 19 på Helsinge Fjernvarmeværk
Til stede var repræsentanter fra:
Annisse Lokalråd, Esrum Borgerforening, Saltrup Bylaug, Tisvilde Lokalråd, Villingerød og Omegns bylaug, Søborg Bylaug, Laugø Bystævne, Valby Bylaug, Blistrup Aktivitetsgruppe, Ramløse Lokalråd, Vejby Lokalråd og Græsted Borgerforening.
Leif Jakobsen indledte mødet med at bede om, at alle opdaterer deres adresser på google group, således at Lokalforeningsrådet kan udsende materiale via denne gruppe.
Hvis du har oprettet en googlekonto kan du på dette link læse alle tidligere mail
Dette link er til kommunens foreningsregister. Kontroller at jeres forening er oprettet her med korrekte oplysninger, så i modtager de relevandte oplysninger fra kommunen.
Mødet blev indledt med en kort præsentation af de fremmødte, hvorefter nedenstående punkter blev behandlet.
http://www.gribskov.dk/gribskov/web.nsf/0/5315D6645D151EFAC12575AE00422FAE
I forbindelse med denne orientering gennemgik Villingerød og Omegns Bylaug
en sag, hvor kommunen ikke sendte høringsskrivelse til Bylaug i høring af en
stiplan for Rusland-fredningen. Villingerød Bylaug ville gerne bidrage til at få åbnet
den gamle kirkesti igen også for at sikre adgang til vandet via cykel. Kirkestien er
ikke med i det fremlagte materiale fra kommunen - og det kan være fordi kirkestien
ikke er den del af fredningen.
Bylauget er ikke at finde på netGIS - måske er det grunden til at
bylauget ikke er
blevet orienteret om høringen. Gribskov Kommune undskylder for forløbet, og vil
sørge for at bylauget (og alle andre borgerforeninger, bylaug og lokalråd) fremgår
af GIS. Hvis der er kommentarer til stikortet i kommunens 'digitale kort', kan der
rettes henvendelse til Niels Fhær Larsen på nflar@gribskov.dk.
Dialogforummet efterlyste muligheden for at se på hele området i en helhed,
bl. andet muligheden for at komme rundt i området både på cykel og gå.
Lokalforeningsrådet på mødet udtryk for den holdning, at kommunen havde et
problem med at behandle sagen politisk, da sagen ikke var tilstrækkelig oplyst.
Kommunen tog synspunktet til efterretning, og Børge Sørensen ville bringe det
videre til det politiske udvalg.
Der blev også orienteret om sagen om Juelhøjstien i Vejby, og om lokalrådets
mange henvendelser til kommunen i denne sag.
Der var en kort drøftelse af kommunens arbejde med og orientering om
landskabskarakteranalyse.
Der var indledningsvist enighed om, at der inden for forslagets rammer skal
afsættes penge (frimærkepenge) til drift af lokalråd, borgerforeninger, bylaug,
bystævner og aktivitetsgrupper.
Herefter blev forslagene gennemgået.
Der blev efterlyst en tidsfrist for, fremsættelse af forslag til ændring af kriterierne,
ligesom der blev rejst spørgsmål til kortmaterialet og til definitionen af landsby.
Nedenstående er ikke referat fra mødet:
Kommunen har meddelt frist til den 10. januar 2014 for at komme med input og
forslag til fastlæggelse af kriterierne for tildeling af midler efter de to puljer.
Kommunen har også meddelt nedenstående:
I kan se,
at der er nogle landsbyer, der er særligt udpegede. Det er de pga. deres kulturhistoriske værdier og fordi de er særlig godt velbevarede. I kan også læse listen over landsbyerne her: http://www.gribskov.dk/gribskov/KommunePlan.nsf/35e5df75d22084e0c1256e3700524c65/56326d7b390da46fc1257b880052cfe1?OpenDocument
Ifht. Eriks spørgsmål så er Vejby, Ramløse, Blistrup, Esrum og Esbønderup udpeget som lokalcentre. Iflg. kommuneplanen er et
lokalcenter defineret som: " Lokalcentrene er selvstændige mindre bysamfund med et varieret indbyggertal og serviceniveau. Annisse Nord, Blistrup, Dronningmølle,
Esrum, Esbønderup, Ramløse, Smidstrup, Tisvilde og Vejby er udpeget som lokalcentre." I kan læse mere om det under emnet 'Bystruktur'. Her er linket: http://www.gribskov.dk/gribskov/KommunePlan.nsf/35e5df75d22084e0c1256e3700524c65/78810d0f9a217730c1257b5a006b4805?OpenDocument
Ifht. den nye landsbypulje, så vil vi tage en nærmere drøftelse af hvorvidt det ikke vil være mere hensigtsmæssigt, at puljen retter sig mod
landsbyer og lokalsamfund, da fokus for puljen og hele dialogforummets arbejde jo på er livet i lokalsamfund.
I vil få nærmere besked, da Eriks pointe bestemt er taget ad notam.
Slut udenfor referat
ref. Jette Haugaard
Kontaktudvalget
13. august 2013
LOKALFORENINGSRÅDET
Referat af møde i Lokalforeningsrådet mandag den 12. august 2013 kl. 19 på Helsinge Fjernvarmeværk
Til stede var:
Annisse Lokalråd (referent), Valby Lokalråd, Tisvilde Lokalråd, Ramløse Lokalråd, Laugø Bylaug, Vejby Lokalråd
ad 1. ) Godkendelse af dagsorden
dagsordenen blev godkendt
ad 2.) Godkendelse af referat af mødet 17. april 2013
referatet blev godkendt
ad 3.) Orientering om det årlige Dialogforum med kommunen den 15. august 19-21
Mødedeltagerne efterspurgte, at kommunen på Det årlige Dialogforum orienter om, hvordan det går med at nå klimahandlingsplanens målsætning om reducering af CO2 udledningen med 4% om året for kommunen som virksomhed og 2% om året for kommunen som geografisk enhed.
Det har ikke været muligt, at finde oplysning herom i forslaget til kommuneplanen, hvilket måske skyldes, at forslaget ikke er læst den grundigt nok.
Kontaktudvalget blev pålagt at bede kommunen om på dialogforum på torsdag at komme med en kort orientering om, hvordan det går med at nå målene i klimahandlingsplanen.
ad 4.) Høring af forslag til kommuneplan 2013-2025
Der var enighed om, at kommuneplansforslaget ikke indeholder store ændringer i forhold til kommuneplanen for sidste planperiode.
Jette Haugaard bad hver enkelt lokalråd og bylaug om at oplyse, om de på vegne af deres lokalråd selv indgiver høringssvar til kommuneplanen, eller om Lokalforeningsrådet skal indgive høringssvar.
Resultatet blev, at Lokalforeningsrådet på vegne af Annisse og Ramløse lokalråd indgiver et høringssvar vedrørende anvendelse af Arresøhøj, som i henhold til kommuneplanforslaget har fået en meget snæver anvendelse til ferie.
De to lokalråd vil henstiller, at der i kommuneplanen gives mulighed for bredere anvendelse af institutionen eksempelvis til kursus, hospice, rekreationscenter o.a. Begrundelsen herfor er, at de to lokalråd er af den opfattelse, at anvendelsen til ferie er for snæver, og at det vil kunne få ejendommen til at henligge ubenyttet.
Ramløse og Annisse lokalråd ønsker også indgivet forslag om adgang mellem de to sogne ad sti syd for Arresøhøj.
Annisse Lokalråd henstiller, at høringssvaret indeholder en rettelse af kommuneplanens pkt. 6.3, således at det ikke fremgår, at området er kollektiv forsynet.
Annisse Lokalråd ønsker at arealreservere to områder til solcelleanlæg.
De øvrige lokalråd og bylaug indgiver selv høringssvar inden den 5. september. Det besluttet, at Lokalforeningsrådet i sit høringssvar skal anfører, at rådet støtter de øvrige lokalråds høringssvar.
Høringsfristen er den 5. september 2013.
ad 5.) Eventuelt
bordrunde hvor de forskellige byer fortalte om hvilke aktiviteter, de arbejder med.
Refereat fra Lokalforeningsrådet onsdag den 17. april 2013 kl. 19
på Helsinge Fjernvarmeværk
Valg af ordstyrer: Villy
Referent: Martin Rosenkilde Vaaben, Esrum
Godkendelse af dagsorden. Enstemmingt i orden.
Dagsorden for mødet
ad. Pkt 2 Godkendt med bemærkning om rettelse af navn: Trille Hausgaard Nilsson, Tisvilde
ad. Pkt 3 Sundhed & Forebyggelse. Delte meninger om indhold og form, samt ikke mindst udtrykt forvirring om hvem der modtager invitationerne.
Stil krav inden næste dialogforum om at dialogen foregår mellem borgere og GK politikerne, og ikke embedsfolkene.
Høringsperioden for Kommuneplanen (KP) er sat til 10 uger.
Lokalrådene bør være forberedt på at tage action når høringsperioden begynder ”sommer 2013” ultimo juni) Dvs. følg GK’s hjemmeside uge for uge. (24, 25, 26, 27)
Knud og Dorte foreslår et formøde hvor der kan formuleres spørgsmål til indholdet af KP og fremsendes til relevante politikere inden Stormødet i august (dialogforum).
Fibernet: Ja tak. 2013 80% dækning. Trådløsteknologi dækker langt fra alle beboede steder og virksomheder indefor kommunens område. Vi beder om at GK lægger pres på folketinget om at få gennemført den (for længst) påbegyndte udrulning af Fibernet.
Gadekær: natrubeskyttelsesloven’s Paragraf 3 – Alm vedligehold for at bevare gadekærs tilstand er normal praksis. Perioden for vedligeh er 1. september til 1. marts
Hvis der er behov for egentlig oprensning skal der søges tilladelse hos GK TMS.
Stier: mange stier skal behandles jf. Privatvejsloven, derfor kan der ikke gives påbud jf. Vejloven (offentlige veje), naturbeskyttelseloven kan benyttes i nogen tilfælde.
Private foretager opmålinger af stier, både eksisterende og gl. der er forsøgt sløjfet.
Spilleregler vedr. stier er ikke helt klare for meningmand i GK. Forslag: Info Pjece
Energilandsby: Gl Annisse og Esrum (mht. benchmark). Spørgeskema undersøgelse, N=220stk hvoraf 50% svar pt. til behandling hos GK PMU.
Valg af medlemmer til kontaktudvalg herefter etableres rådet med formand
ad pkt. 4 Forslag: Forsætte med 4 udvalgsmedlemmer, plads til en 5. Gerne fra Gilleleje og længere østover. De 4 nuværende forsætter, valget enstemmigt godkendt.
ad pkt 5. Aflyst grundet manglende fremmøde fra Nyt Gribskov.
6. Eventuelt: Erik: Visionsdag Vejby 14. September 2013 m gæst Jakob Reddersen.
Leif A.: Tisvilde genskabe badebys stemning & miljø – projektet er aktivt. Formål turisme, forskønnelse, samt søge EU midler.
Villy: Ramløse 2 nye medlemmer i Lokalrådet. Knus Antonsen, Ingrid Dræby Pedersen.
Villingerød: lige holdt GF, Pernille er genvalgt. Kigger også på lokal energi produktion.
Stor fokus på bevarelse af Ruslands området m tilhørende stier.
Henning. Annisse. Energi løsninger. Sti bevarelse.
Valby: Dorthe Bevare busforbindelse, og afspæring af Løgelandsvej. Den er lukket permanent.
Busforb. Drøftet på udvalgsmøde i April, busserne forsætter kørsel. Vilde orkideer i ”sumpen”, som er opstået grundet manglende dræn. Biologer indblandet. Tiden går. Der findes et kompromi.
Kontaktudvalget
Deltagere: Henning, Pernille, Trille, Villy, Knud, Leif A., Dorthe, Erik, Martin, Leif J., Jette.
Afbud: Søborg
Referat af møde i Lokalforeningsrådet d. 18/2 2013.
Deltagere: Villy Nielsen, Ramløse, Leif Andersen, Tisvilde, Eigil P. Møller, Laugø, Katrine Hauggard Nielsen, Esrum, Pernille Lütken, Villlingerød, Leif Jacobsen, Ørby, Erik Malling, Vejby, Jette Hauggard, Annisse, Steffen Ulf Hansen, Mårum-Kagerrup.
Katrine Hauggaard Nielsen blev budt velkommen som ny formand for Tisvilde Lokalråd.
Referat af møde d. 28/11 2012 blev godkendt.
Ved møde i dialogforum mellem kontaktudvalget og kommunen d. 8/4 vil kommunen orientere om kommuneplanens videre forløb. Kontaktudvalget vil følge op på forløbet om stier i kommunen,
herunder Julehøjstien, fælles forholdsregler om gadekærs oprydning og udpegning af strategiske landsbyer. Annisse er udpeget, men der skal udpeges en mere. Hvis nogen ønsker emner til diskussion i dialogforum, bedes de sendt til lokalrådsforeningen via google-group eller til formanden Jette Haugaard inden 9/3.
Erik Malling gennemgik forløbet om Julehøjstien. Forvaltningen har tilbageholdt oplysninger for politikerne. Sagen ankes muligvis til Statsforvaltningen.
Leif Jacobsen orienterede om den kollektive trafik. Overordnet er S-bane til Helsinge ikke aktuel, men der arbejdes på, at Gribskovbanen forlænges til stationen ved det kommende Hillerød Hospital med videreførsel til Hundestedbanen, så de to baner bliver sammenhængende. Leif vil meget gerne have en ekstra mand/dame, som benytter den kollektive trafik, til at melde sig til arbejdet i udvalget for kollektiv trafik. Interesserede bedes melde tilbage til Leif Jacobsen.
Omkring revidering af Kommuneplanen melder kommunen, at hver især skal følge forløbet på kommunens hjemmeside. Alle er velkommen til at komme med input, gerne via vor fælles google-group. Input skal ligge indenfor de 6 udpegede områder i kommuneplanen.
Hvordan får vi flere medlemmer. Kontaktudvalget skriver til kandidater og arbejder for øget synlighed i befolkningen.
Medlemslisten revideres til næste gang, så vi ved at der er sammenhæng mellem liste og foreninger.
Op til kommunevalget søges et generelt emne, som dækker vores område som lokalforeninger,
herunder om der er emner, som ikke er behandlet godt nok af vore politikere i den forløbne valgperiode. Emner bedes beskrevet på google-group.
Supplering af kontaktudvalg udsættes til næste møde.
Næste møde onsdag d. 17. april kl. 19 på Helsinge Fjernvarmeværk
Seneste kommentarer
02.05 | 16:51
DXX9JA4DV2W https://page.link
05.03 | 19:23
Det var længe siden jeg havde arbejdet med 123 hjemmeside, så jeg skulle lige se di nye muligheder.
05.03 | 16:19
Dejligt med et nyt opdateret layout.
27.02 | 20:06
De link der ikke fungere skyldes at de har ændret hjemmeside som jeg ikke kender.